NY SENIORTRÆNER I GILLELEJE FODBOLDKLUB
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Brian Lauridsen som Gilleleje Fodboldklubs nye seniortræner fra 2027!
Brian er et velkendt ansigt i Nordsjællands fodboldverden – både som spiller og træner – og han kender Gilleleje Fodboldklub særdeles godt.
“Jeg kan se et stort potentiale i seniorafdelingen i Gilleleje, og jeg glæder mig til at være med til at bygge videre på det. Der er noget spændende på vej i GFK.”
Samtidig arbejder klubben på at starte et Senior 2-hold op i starten af 2027. Ambitionen er klar: Vi håber at kunne stille med to seniorhold, når forårssæsonen 2027 går i gang.
Vi glæder os til samarbejdet med Brian og til at tage næste skridt med seniorfodbolden i Gilleleje.
Velkommen til GFK, Brian!